NY BLOG!!

Jeg har langt om længe fået mit eget domæne, så min blog vil fremover være at finde på: www.amandathylkjaer.dk

Der kommer altså ikke flere nye indlæg på denne blog, men på min nye blog vil (næsten) alle indlæg fra denne blog også findes, da jeg fandt ud af hvordan man importerede dem, hvilket er praktisk nok. Så dette indlæg bliver det sidste her på, hvilket vel er sørgmodigt men mest af alt rart, fordi det er awesome at jeg nu har min egen hjemmeside!!!

Vi ses på min nye blog, hvor jeg nu også har en 'info om mig' side!! Uha da da!

Hyg jer.
/A

Efterårsferie - sightseeing i Esbjerg

Hej verden.
Jeg foretog mig rent faktisk noget i går, så derfor kommer dette indlæg til at handle om det, for det er jo ikke hver dag den slags sker.
Eftersom det er efterårsferie, som de hurtige nok har opfattet efterhånden, valgte vi at tage til Esbjerg, af den grund at min bror og jeg har talt om at tage til Esbjerg i omkring 5 år, men uden at det blev til noget.
Så vi tog afsted, og vi var så spændte at vi var ved at sprænge i luften.

Det første sted vi ankom til, efter at have kørt i næsten to timer, var Esbjerg Musikhus.
Det var et meget underligt sted, og det mindede mig mest af alt om hotellet i The Shining. Det var mega stort og skræmmende. Måske fordi vi var de eneste mennesker udover en billetdame, og at klokken var 11 om formiddagen. Men det var faktisk relativt uhyggeligt. Vi gik udelukkende derind for at udnytte deres gratis toiletfaciliteter, hvilket betød at vi skulle gå ned ad en masse trapper, for at komme ned til endnu et meget stort åbent areal fyldt med garderobe og toiletter og alt muligt. (Altså ikke at toiletterne stod midt i rummet, der var døre). Toiletterne var nogle meget store rum, hvor der var spejle overalt og omkring 30 toiletter. Jeg var det eneste menneske derinde, hvilket egentlig passede mig fremragende.

Nåh, men efter vi allesammen havde været på toilettet (hver for sig, ikke sammen, nej), kom vi pludselig til at stå stille, og så var der pludselig sådan en lyd der lød som noget i retning af en gyserfilm. Det lød som om, at der var en der stod og hviskede noget lignende "aaaaaaaaarrrrrrhhhhh" på en mega uhyggelig måde. Det er lidt svært at beskrive det med ord, man skulle nok have været der. Men det var i hvert fald en meget farlig situation, så vi skyndte os at løbe væk i en helvedes fart.

(Jeg er ikke sikker på at man kan fornemme den uhyggelige stemning, men jeg håber I kan sætte jer ind i det)

Sådan så det ud nede fra kælderen. DET er sgu da skideuhyggeligt!!


Efter denne oplevelse gik vi hen til Esbjerg centrum. Det var faktisk meget fint. Vi gik forbi et solcenter, der sjovt nok reklamerede med nye rør:

Hvad nu, hvis man bedre kan lide gamle rør?

Nåh, men vi gik lidt rundt og forsøgte at finde et sted at spise. Dette lykkedes til sidst, da vi fandt et sted der hed "Hos Ingeborg". Vi valgte at gå derind fordi de havde alt muligt dejligt gammeldags dansk mad (Dansk Folkeparti ville elske det sted), bl.a. suppe, smørrebrød, og diverse retter der involverede smørsovs).

Vi kom derind og fik det eneste ledige bord, og Ingeborg kom og tog imod bestillinger. Ingeborg var en meget fin og relativt gammel dame på 76, som vi fandt ud af senere. Hun var den eneste der gik rundt og serverede til folk, selvom hun havde lidt svært ved at gå i normalt tempo. Hun tog det meget roligt, hvilket faktisk var mega inspirerende, og det var også sådan cirka første gang i mit liv at jeg har set en person over 30 være tjener. Det var skidegodt.

Vi fik vores mad, og alt var godt, og der var også smørsovs. Det var en god oplevelse.
Derefter endte vi med at bestille kringle, også selvom vi ikke var mere sultne og også selvom jeg teknisk set ikke spiser kage. Men jeg vurderede at det ikke er ret tit at man har mulighed for at få rigtig kringle, og at det ikke er særlig tit at vi er i Esbjerg og endnu mere sjældent at vi er Hos Ingeborg. Så jeg spiste kringle, eller dvs. 2/3 af stykket, da jeg til sidst måtte give op. Jeg var overbevist om, at jeg hvert sekund kunne dø af mæthed, så jeg valgte at stoppe. Men det var en skidegod oplevelse.

Efter dette tog vi afsted for at komme hen til Esbjerg Sælcenter, som i virkeligheden hedder "Jagt og fiskerimuseet". Men der var sæler, og diverse andre fisk/fugle, og det var skidegodt.

Dette var dog relativt ubehageligt, men jeg er glad for, at den var lukket inde så den ikke kunne slippe ud og suge min sjæl ud (man skal ikke stole på et dyr der har 8 arme(eller et menneske for den sags skyld)).


Her ser vi nogle fisk, som jeg har glemt hvad hedder.


Her ser vi endnu en form for fisk, som var meget hyggelig.


Der hang et skelet i loftet, som stammer fra et eller andet dyr jeg ikke kan huske hvad hed.


Dette skulle forestille at være et billede af sælerne, men det kan jeg se nu at det ikke er, hvilket er lidt dumt, eftersom formålet med dette indlæg var at vise billeder af sæler. Men jeg orker ikke at hente mit kamera og lægge billederne fra det over på computeren, så det må blive i et andet liv.



Bagefter var vi ovre ved nogle store skulpturlignende ting. Det var interessant, og det regnede.


Til sidst endte det med at vi købte mad fra Sunset, fordi det var sent, og min mor ikke havde lyst til at spise rugbrød til aftensmad som ellers var planen. Så vi brugte en masse penge i går, men det var en god dag.

I dag (tirsdag) skal jeg bage knækbrød, læse "The Darkest Minds", pakke til i morgen hvor mor og jeg skal på et fancy kroophold med buffet og hele lortet, og senere i dag skal vi i biografen og se "Fasandræberne". Så det er jo alt sammen meget godt. Torsdag når vi kommer hjem skal jeg på arbejde, fredag skal vi i Ikea for at købe hylder og evt. en fodskammel, lørdag skal jeg arbejde, og søndag skal jeg lave alle de lektier jeg ikke kommer til at lave de andre dage af ferien.


Nu har jeg officielt ikke mere at sige, og jeg skal ud og vaske stegepanden op, så farvel.
Hyg jer.
/A

Mandag - verdens længste skoledag NOGENSINDE!!!

Hej verden. Faktisk overdriver jeg ikke engang i overskriften. Min matematik-lærer havde fået den strålende idé at lægge en ekstra time ind i dag, fordi vi har haft en del aflyste timer, hvilket så betød at vi skulle være i skole til 16.20!!!!! Og jeg mødte kl. 8, så jeg var i skole i 8 timer!! Det synes jeg personligt er en smule voldsomt på en mandag, men jeg vil ikke beklage mig over det (Selvom det vel teknisk set det jeg er i gang med lige nu, men lad os se bort fra det)

Nåh, men selvom dagen var lang har den været hyggelig. Den startede med psykologi i tre timer, hvilket var lidt af en dræber, fordi der er begyndt at brede sig en kollektiv irritation blandt folk ift. vores lærer. Men det vil jeg ikke gå i detaljer med her, eftersom det er internettet, og at alle mennesker kan læse det (nåh ja, for alle mennesker i verden går jo ind på min blog, ja ja da). Nej, men det handler egentligt bare om, at vi gerne vil have at tempoet bliver sat lidt op, fordi vi allerede er kommet bag ud ift. planen.
Efter psykologi havde vi biologi, hvilket faktisk var fint. Stine, Svane og jeg blev faktisk ret gode til at lave krydsningsskemaer og finde (pas på, her kommer et smart nyt ord): genotypiske udspaltningsforhold. (dejligt ord). Så det var faktisk meget fint. Det gode ved biologi, er at jeg altid føler at jeg lærer noget, og ikke bare sidder og spilder tiden og kigger ind i en væg/loftet og er helt lost. (det er altid rart).
Efter det var der så matematik, hvor vi skulle arbejde med 2. grads (nyt smart ord): polynomier. (Jeg har endelig lært at udtale det, hvilket tog lidt tid, eftersom folk bliver ved med at kalde det polymyner/polyminer).
Det startede med at matematik-Kirsten stod og snakkede indtil 14.30. Derefter skulle vi i gang med et projekt der skal afleveres på fredag, som hedder "Parabler i hverdagen". Min gruppe (Svane, Frederik og jeg, som altid) tog dette meget bogstaveligt, så derfor gik vi rundt på skolen for at finde forskellige parabler i hverdagen:


(en parabel ser sådan ud, hvis nogen skulle være i tvivl. Den kan også vende nedad, hvilket vil sige at den er sur/negativ, sjovt nok)


Her ser vi en negativ/sur parabel/en ting man hænger sit tøj på (hvilket der teknisk set aldrig er nogen der gør, fordi de ikke vil have deres dyre fancy jakker stjålet).


Her ser vi en stoleryg, som også er en parabel. Den smiler/er positiv, hvis I skulle være i tvivl



Her har vi endnu en stol, som vi blev enige om også er en parabel. Den er negativ og sur.

Nåh, men vores lærer havde fået den idé at vi skulle lave videooptagelser af os der gør nogle forskellige ting, som f.eks. at kaste en bold og hoppe i sjippetorv, og derefter bruge et fancy program til at lave en videoanalyse af det. (Dette symboliserer ikke ret godt hvor svært matematik B rent faktisk er). Men det var en relativt underholdende oplevelse, dog tvivler jeg stærkt på at vi har fået filmet noget der er brugtbart, hvilket lidt er noget pis. Men det var sjovt, og nu har jeg endelig fundet ud af hvor pigernes gymnastisksal er henne, og rent faktisk være INDE I DEN!! Det har ellers været et evigt mysterium for mig i lang tid, hvor helvede det lå henne, og nu ved jeg det, så alt er godt.


(Jeg er stadig i tvivl om hvad vi skal bruge målepinden/hvad helvede det kaldes, til, men den er kommet med i videoen, så jeg håber lidt at det er nogenlunde rigtigt). Jeg håber også lidt, at vi på torsdag indser hvad formålet med alt dette overhovedet er.

Efter det snakkede matematik kirsten noget mere, og så fik vi endelig fri da klokken var omkring 16.10. Det var fandenrøvme en lang dag, men hvad kan man gøre.

Nu skal jeg læse 11 sider samfundsfag til i morgen, og om en times tid tage maden ud af køleskabet og varme den op. Livet er hårdt. Jeg har sådan set mere lyst til at falde om af træthed, men det må vente til en anden dag.

I morgen siger vejrudsigten at det kommer til at regne voldsomt meget, hvilket harmonerer skide dårligt med at jeg skal på arbejde efter skole, og får fri på det tidspunkt hvor der skulle komme 10 mm regn styrtende ned fra himlen. Men glade tanker, måske bliver det en hyggelig oplevelse, eller noget.

Uhh ja, jeg skal også lige huske at sige, at jeg har fået læst hele to bøger i weekenden, indenfor et tidsrum på 36 timer. Det var rart, eftersom det er længe siden at jeg har taget mig tid til at bruge to hele dage på at læse. Først læse jeg "We were liars" af E. Lockhart. Den var awesome, og meget speciel og overraskende på den gode måde. Derefter læste jeg "The beginning of everything" af Robyn Schneider. Den var også awesome, så det er jo alt sammen meget godt.


Nu har jeg officielt ikke mere at sige.
Hyg jer.
/A

Nye bøger

Hej verden. Fordi jeg har købt otte nye bøger, og min fine ven Iris spurgte hvilke bøger det var, og jeg lige nu har en smule travlt og skal til at afsted til 70 års fødselsdag, vælger jeg at lægge dette billede ind af dem alle sammen, fordi jeg ikke orker at skrive alle titlerne ned:(og fordi hendes telefon er 10 år gammel og ikke kan modtage mms'er)

Det var alt jeg ville for nu.

Farvel.

Hyg jer.

/A

Frihed til at vælge selv - eller hvad?

Hej verden.
Dette indlæg skriver jeg, på baggrund af en artikel fra Berlingske skrevet af Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, som jeg føler mig utroligt oprørt over.
Overskriften er "De uansættelige - ansigtstatoveringer, rygmærker og niqaber".
Så er kursen ligesom sat. Han lægger ud med at skrive: "Hvis man lader sit ansigt tatovere som et kranie, så er det det samme som at sige, at der er masser af arbejde, som man ikke vil stå til rådighed for". 
Dette er en interessant sætning, som jeg har tænkt mig at analysere i dybden, for at understrege, at manden på alle måder måske lige burde overveje sine udtalelser en ekstra gang:

For det første, så var jeg, indtil nu, af den opfattelse, at Liberal Alliance er et liberalt parti. Dette er åbenbart ikke tilfældet alligevel, da de liberale grundholdninger, som bygger på frihed, selvbestemmelse og retten til selv at vælge, ikke rigtigt stemmer overens med Ole Birk Olesens udtalelse. Han siger jo sådan set, at vi ikke selv må bestemme hvordan vi vil se ud, men derimod skal lade samfundet opsætte nogle kriterier for, hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er. 
Han bruger den argumentation, at hvis man skal stå til rådighed for et arbejde, hvor man har med kunder/mennesker at gøre, så går det ikke, at man "har horn i panden og forsøger at se farlig ud, eller at man klæder sig som Disney's 'Sorte Slyngel"(altså at man er iført niqab).. Dette synes jeg er direkte diskriminerende, og han kan på INGEN måde tillade sig at lave den konklusion, at mennesker der har tatoveringer i ansigtet eller har en niqab på, umuligt kan være imødekommende og gode til at servicere kunderne. Med mindre at nogen kan vise mig en videnskabelig undersøgelse der beviser, at det simpelthen er fysisk umuligt for folk at handle ind i Rema 1000, fordi der sidder en person bag kassen med en tatovering i ansigtet (!!!!), så vil jeg tillade mig at sige, at han ikke har noget som helst at have det i. 

Nu er det meget sjældent, at jeg personligt møder mennesker der har tatoveringer i ansigtet/horn i panden, så derfor kan jeg ikke udtale mig om, hvorvidt de er imødekommende eller ej. Jeg har på fornemmelsen (dog kan jeg ikke vide det med sikkerhed), at Ole Birk Olesen og resten af LA ikke er typerne, der tilbringer meget tid med at tale med mennesker, der ser anderledes ud. Dette fører selvfølgelig til en uvidenhed om disse mennesker, og hernæst fordomme og andre uhensigtsmæssige og udokumenterede meninger. 
Han har intet grundlag for at konkludere, at hvis man har horn i panden, så er man et ubehageligt menneske, der ikke er villigt til at tage et arbejde, og heller ikke kan udføre et arbejde, fordi kunderne bliver skræmt væk af en.

Undskyld mig, men hvad sker der efterhånden for vores samfund? Hvad er problemet egentligt i, at der sidder en person bag kassen, som måske har et alternativt udseende? Hvorfor er det blevet sådan, at vi kæmper så meget for, at alle skal se ens ud, gå den samme vej i livet og ALDRIG, aldrig, aldrig må være anderledes? Hvad får vi som samfund ud af, at alle servicemedarbejdere i supermarkederne allesammen ser fuldstændigt ens ud, når vi udmærket ved, at vi mennesker altid vil være forskellige?
Hvorfor ikke sætte pris på forskelligheden? Hvorfor ikke hylde de mennesker, der gør noget andet end alle andre, i stedet for på forhånd at konkludere, at fordi de har en tatovering, så er de ikke villige til at arbejde, og derfor heller ikke skal have ret til kontanthjælp?

"Hvis du ikke ser ud som vi synes du skal se ud, så er du ikke ok, og må derfor sejle i din egen sø" - sådan mener jeg umiddelbart godt at man kan oversætte Ole Birk Olesens udtalelser, og det gør ondt i mit hjerte, at hele vores samfund efterhånden er så gennemsyret af troen på, at man ikke er ok, hvis man bare er sig selv. 
Nej, man skal altid prøve at være mere end det. Det er ikke godt nok bare at gøre det man selv vil. Man skal nemlig gøre det, som samfundet synes man skal gøre.

Hvis vi accepterer, at der nu er en regel om, at man ikke må have tatoveringer, ikke må gå med niqab (og vel heller ikke burka), have piercinger, eller på nogen måde se anderledes ud end andre mennesker, hvad bliver så ikke det næste? Så skal der vel også indføres regler for, at man ikke må farve sit hår og ikke må have tøj på i spraglede farver, for hvis man er sådan en hippie-type, så kan man SELVFØLGELIG ikke udføre et arbejde. Og vi mennesker, der jo åbenbart er ejet af staten, skal konstant stå til rådighed for alle mulige typer jobs, og har derfor ikke råd til at træde udenfor. 
Hvis vi ikke kan få et arbejde, så er det vores egen skyld; vi skal ændre på os selv, for at være gode nok. 


Hvis en person har lyst til at have horn i panden og 30 piercinger i ansigtet, så har personen 100 % ret til det. Jeg har ikke lyst til at dømme den person på vedkommendes udseende, for hvilken relevans har det egentlig, hvis vedkommende sidder bag kassen i Rema 1000? Hvilken forskel gør det egentlig for mig, om den person har horn i panden eller ej? Hvis vedkommende smiler og ønsker mig en god dag, og rent faktisk virker engageret i at servicere mig som kunde (hvilket 90 % af alle kassemedarbejdere der ser "almindelige ud" langt fra er gode til), så vil jeg gå videre ud i dagen med et smil. 

Alle fortjener en chance, også dem der ikke ser ud som jer, Liberal Alliance. 

Uge 38

Hej verden.
Det er netop lykkedes denne blog at runde 2222 sidevisninger. Det lyder som relativt meget, og det er det vel sådan set også, hvis man ser bort fra den detalje at halvdelen er personer der kommer fra diverse ikke-dansktalende lande. Men alligevel.

I dag er det lørdag, og jeg skal heldigvis ikke noget denne weekend. Jeg er ikke så fyldt med energi for tiden. Derfor hjælper det meget på det hele at mit skema for næste uge ser sådan ud:

Alle timer aflyst undtagen biologi og geografi, af den grund at alle 2. HF'ere skal på studietur (hvilket ikke er mig). Det giver dog ikke lige umiddelbart mening at psykologi er aflyst, da der ikke går nogen 2. HF'ere på holdet. Men jeg klager ikke.
Jeg havde også fri i går, da samfundsfag var aflyst fordi der var nogle der skulle have flexdag i dansk. Samfundsfag er aflyst ret meget for tiden, hvilket er upraktisk og samtidig rart nok.

Der er ikke sket noget specielt vigtigt i denne uge, men det har været fint.
Jo, der skete det dramatiske at min cykel pludselig begyndte at sige meget underlige lyde, da jeg cyklede til arbejde i torsdags. Det er lidt en lortesituation, men den er nu blevet indleveret til reparation og den kommer højst sandsynligt tilbage på onsdag. Derfor er det enormt praktisk at jeg har så mange aflyste timer i næste uge, da jeg så kun er nødt til at tage bussen mandag og onsdag. Så det er relativt godt timet.

Ellers har jeg brugt relativt lang tid i denne uge på at se Masterchef, hvilket nok ikke er den mest fornuftige prioritering, men det kan vel være lige meget.
Jeg håber lidt, at jeg får lavet noget biologi her i weekenden og evt. også geografi. Det ville være ret godt, problemet er bare, at jeg ikke rigtigt gider.
Nåh, men jeg tror ikke jeg har andet at sige.
Hyg jer.
/A

På eventyr med offentlig transport + en kat

Hej verden. I går og i dag har begge startet en smule stresset, og her kommer en længere uddybende forklaring:
I går var sådan en virkelig typisk mandag, hvor alt bare gik en smule galt. Det startede med, at jeg tog afsted 10 minutter senere end jeg plejer, hvilket var super nederen. Imens jeg cyklede ringede Svane til mig, hvilket fik mig til at tænke "Er der noget galt/ringer hun for at sige at timen er aflyst". Jeg kunne selvfølgelig ikke tage telefonen imens jeg cyklede, for sådan en type er jeg ikke (af den simple grund, at jeg ikke kan finde ud af at se på min telefon når jeg cykler, hvis jeg skal undgå at komme til at køre midt ud på vejen og dø/ind i en lygtepæl). Så intelligent som jeg jo er, valgte jeg at ringe tilbage til hende IMENS jeg forsøgte at låse min cykel. Dette endte, som den hurtige læser måske har indset, ikke specielt godt. For det første var min cykel ved at vælte, jeg kunne ikke låse den med en hånd, og så tog hun ikke engang telefonen. Derefter valgte jeg at tabe min telefon, så den lå midt på fliserne hvor diverse menneskemængder kom gående. Det var ikke et smukt syn, nej. Da jeg så endelig havde fået låst den elektriske jernhest (min cykels nye navn), fandt jeg ud af, at den under alle omstændigheder ville vælte, fordi underlaget var ustabilt. Så jeg valgte at flytte hele cyklen nogle meter, hvilket var relativt kompliceret, eftersom den vejer 30 kg og var låst to steder.
Det var en prægtig start på dagen. Senere da jeg skulle hjem regnede det selvfølgelig af helvede til, og det var frygteligt og alt muligt forfærdeligt. Jeg blev virkeligt vred og irriteret og kold og fyldt med regn, så jeg endte op med at køre hjem imens jeg sagde diverse irriterede lyde. (Dette viste sig faktisk at være effektivt mod vrede).
Men ellers var det en fin dag.

I dag startede det med, at jeg skulle tage bussen i skole, fordi jeg ikke kunne cykle, da jeg skulle være sammen med Iris bagefter. Dette var en relativt forfærdelig oplevelse (altså at tage bussen). Der var fyldt med en masse mennesker, så jeg var nødt til at stå op, hvilket jeg hader når man står i en bus der kører, og derfor er i konstant fare for at vælte og dø, og desuden starte en lavine af væltende mennesker.
Selvfølgelig var der også helt vildt meget trafik, så jeg endte med at stige ud af bussen 8.03, hvilket var totalt stressende, da jeg skulle gå hele vejen hen til lokale 17, som ligger langt væk. Jeg endte med at være der 8.07, hvilket er to minutter for sent, og overhovedet ikke min stil. Jeg hader sådan noget stress om morgenen. Det resulterede desuden i, at jeg var så udmattet efter hele oplevelsen, at jeg var mega uoplagt under alle tre samfundsfagstimer. Dette skyldtes måske også, at personen jeg sad ved siden af var mega træt, og gabte hvert tredje minut. Men alligevel, så giver jeg offentlig transport og trafikken skylden. Det er ret frygteligt, at det tager dobbelt så lang tid at tage bussen, som at cykle.
Nåh. Men i samfundsfag skete der ikke noget videre interessant.
Da jeg fik fri kl. 11, fandt jeg Iris, og vi gik derefter hjem till hende, efter vi havde været i Kiwi. Her mødte jeg hendes kat Tanja, som var mega lille og hyggelig.
Vi skulle passe hendes søsters lejlighed, fordi der var nogle folk der skulle skifte nogle rør, som skulle lukkes ind. Så vi pakkede katten i dens fancy men upraktiske transportboks, og gik ned til bussen.

Der var en masse mennesker der talte til os, fordi vi havde en kat med. Sjovt som dyr får folk til at snakke. Det var meget hyggeligt.
Da vi ankom spiste vi vores mad, og satte os derefter i sofaen, indtil folkene der skulle skifte rørene bankede på. Herefter sad vi sådan set bare i fire timer og snakkede, og så desuden et afsnit af "Luksusfælden" på TV3, hvilket var en relativt deprimerende oplevelse. Jeg lærte ikke andet af det, end at jeg aldrig skal stifte gæld, da jeg for alt i verden gerne vil undgå at være med i det frygtelige program.
Nåh. Men teknisk set skete der ikke så meget mere end det. Men det var en mega hyggelig dag, selvom konklusionen er, at jeg ikke rigtigt kan lide offentlig transport. Selvom jeg mødte en fra min gamle klasse i bussen på vej hjem, hvilket var awesome, fordi jeg ikke har snakket med hende længe. Desuden var det også rart, ikke at være nødt til at have cykelhjelm på for en gangs skyld. Men ellers var det bare frygteligt.

Til vinter bliver det utroligt trist, da jeg ikke kan cykle samtidig med at der ligger is og sne overalt, hvis jeg altså gerne vil undgå at dø.

Nåh. I morgen er det onsdag, og jeg forsøger at se positivt på dagen, selvom jeg ikke rigtigt kan overbevise mig selv om, at det bliver skide interessant. I geografi skal vi arbejde med vindretningen (wuhuu) og i biologi skal vi lave forsøg. Jeg overlever vel nok.

Hyg jer.
/A